GLAMROCKERENS HULE
Som den ulidelige Glamrocker jeg nu engang er, har man jo brug for et sted at sådan kunne trække sig tilbage til og dyrke sin nostalgiske last. At kunne lukke døren ind til en fredfyldt oase, fyldt med ungdommens minder og samtidigt lukke det nye årtusinde ude et stykke tid. Et sted hvor Kim-bøgerne står side om side med Slade og Sweet på vinyl, og hvor der ingen PC og SMS er tilladt. Der er iøvrigt heller ingen telefon.
Til gengæld er der masser af musik.
Nu er det sådan, at jeg jo også samler på radioer og andet stereogrej fra 70'erne. Det kan du læse meget mere om HER hvis du gider. Denne lille samling kalder jeg ydmygt mit "Philips Museum" og den befinder sig i selvsamme "hule" og fylder det meste af væggene derinde. Så der er nok at vælge imellem når der skal høres glamrock, andet rock eller bare 70'er musik derinde. Efterhånden er der dog kun Philips-ting på den ene væg og andre radioer på den anden noget længere væg. Du kan læse om hvordan jeg voksede op med stereo og farve-TV HER.
Jeg slog mine folder hos Selandia Radio på Falkoner Alle på Frederiksberg som arbejdsdreng efter skoletid i starten af 70'erne. Stereorummet hos Selandia var klart mit favoritlokale i butikken og jeg skulle heldigvis bl.a. sørge for at alle de nyeste varer var opstillet derinde så kunderne kunne høre dem spille. Men når der ikke var kunder var det mig som spillede! Dengang ville jeg gerne eje hele rummet selv, men det kneb jo lidt med økonomien som skoledreng og mine forældre mente at vi havde nok i ét stereoanlæg derhjemme. De forstod ikke en skid!
Men nu har jeg mit eget stereorum fra Selandia - endda med et originalt lysskilt fra butikken!
En gylden regel i min "hule" er, at der intet må være derinde som er fra efter det herrens år 1979. Godt man ikke har knald i låget! Der dispenseres desværre ind imellem, for jeg har et par at de første CD-afspillere fra 1982-1983 fra Philips på hylderne. Jeg nyder da også af og til mine 70'er-plader på CD derinde, dog naturligvis tilkoblet ægte 70'er-udstyr. Man må ikke glemme at CD'en kom i 1982, så den er kun få år nyere end ægte 70'er-ting. Men skal der rigtigt nostalgeres, så foregår det på vinyl, spolebånd eller cassettebånd. Så må man tage det skrat og sus med som hørte til dengang.
Samlingen inkluderer de to Arena-radioer (først T1900 og senere T2500) som jeg selv hørte min musikalske modermælk på dengang, sammen med de to spolebåndoptagere (først Tandberg 64X og senere Akai 4000DS) som min far havde gennem årene. En lille Philips pladespiller model 214 var kilden til stereopladerne gennem min opvækst. Disse ting kan du se på det midterste billede, Men som sagt har jeg en side kun om radiosamlingen HER.
Naturligvis står der en seng med et par gode store puder i "hulen", så Hulemanden kan hvile sit trætte midaldrende hulekorpus mens han ligger og kigger på alt sit guld. Guld er nu så meget sagt, det meste er jo indkøbt på diverse loppemarkeder gennem årene og jeg må konstatere, at hylderne tingene står på sgu' faktisk var dyrere end tingene selv.
Sådan leger store drenge!
Der kommer mere fra "hulen" senere.....