Historien om The Les Humphries Singers
Les Humphries Singers blev etableret i Tyskland i marts 1969 af den engelske sanger John Leslie Humphries (1940-2007). Han blev født den 10/8-1940 i Croydon ved London og blev som engelsk soldat og militærmusiker i 1968 udstationeret til Hamburg i Tyskland, hvor han derefter bosatte sig. Les Humphries' store forbillede var den engelske korleder Edwin Hawkins og hans gruppe The Edwin Hawkins Singers, der i 60'erne bl.a. hittede med "Oh Happy Day", som Les Humphries Singers naturligvis også senere selv indspillede en version af.
De primære medlemmer i gruppen rekrutterede han fra den tyske opsætning af musicalen "Hair" i Hamburg i 1969. Samme år dannede han Les Humphries Singers med 13 sangere og sangerinder fra hele verden. Deres gennembrud kom med ”We´re Going Down Jordan” i 1971. De største hits var som bekendt ”Mama Loo” og ”Mexico” fra 1972 og 1973 samt "Kansas City" fra 1974. Sangen "Mexico" var næsten en tro kopi af Jimmy Driftwoods "The Battle of New Orleans", men det lykkedes Les Humphries at ændre teksten nok til at et sagsanlæg blev undgået. Undertegnede webmaster var meget stor fan af gruppen i disse herlige år og havde mange plader med dem. Men nu har jeg fundet hele historien om gruppen og dens leder, og den må man sige er en anden end man opfangede i 70'erne.
Les Humphries sang ikke selv på
ret mange af deres numre og betragtede mest sig selv som korleder. Han var
tidligere engelsk marinesoldat, havde et meget hidsigt temperament og styrede
sine tropper med enerådig jernhånd, hvilket medførte mange kontroverser og
udskiftninger af gruppens medlemmer gennem årene. Så de store glade smil og den muntre fremtoning
på scenen var en blankpoleret facade, dette var ren bussiness for Les
Humphries . I 1975
indspillede gruppen en reklamesang til ur-firmaet Timex som hed "It's
Timex Time". For dette arbejde modtog gruppens medlemmer hver et fint
(og sikkert dyrt) Timex-ur, mens Les Humphries selv inkasserede et større
beløb for arbejdet.
Les Humphries Singers var som det kan ses en meget kommerciel musikforretning, som vitterligt udgav
plader på samlebånd, mindst 7 hvert år gennem de sidste fem år de eksisterede.
Men interessen faldt hurtigt og det sidste man hørte til dem var, da de
deltog i det Tyske Melodi Grand Prix i 1976 med titlen ”Sing Sang Song”. Den
vandt da også i Tyskland, men fik en meget skuffende 15 plads i det
Internationale Melodi Grand Prix i 1976 i Haag i Holland. Derefter blev Les Humphries Singers
kortvarigt degraderet til en trio. Pladesalget var herefter nærmest
ikke-eksisterende og Les Humphries og hans Singers forsvandt fra musikscenen
sidst på året.
I midten af 70´erne forsøgte Les Humphries, sandsynligvis i et anfald af storhedsvanvid, egenhændigt at får Elvis Presley til Europa, naturligvis med sine Singers som opvarmningsband. Men hverken Elvis eller Oberst Tom Parker reagerede på hans henvendelse. Les Humphries var fra 1972 til 1976 gift med den kroatiske skuespillerinde Dunja Rajter og han forsøgte uden succes at skabe hende en sangkarriere. Sammen fik de sønnen Danny
Noget af det sidste man hørte til Les Humphries som komponist, var da han i 1974 forfattede titelmusikken til den meget kendte tyske TV-krimiserie ”Derrick” og indspillede den under navnet Orchester Les Humphries.. En dag i 1976 skulle han besøge sin mor i London. Han valgte dog i den forbindelse at blive i sit hjemland og gemme sig for det tyske skattevæsen i 15 år og vendte først tilbage til Tyskland i 1991. Han havde en skattegæld på over 2 millioner D-Mark, som aldrig er blevet betalt og han var i mange år efterlyst i Tyskland af samme årsag. Han efterlod sin kone og lille søn i Hamburg og flyttede hjem til sin mor i London, hvor han senere opkøbte hele den ejendom han var opvokset i og bosatte sig der resten af sit liv.
Et par af gruppens medlemmer fik senere stor succes i andre musikalske sammenhænge. Liz Mitchell blev kort efter gruppens opløsning at blive forsanger i Boney M i 1975, John Lawton rykkede over i rockgenren og blev forsanger i Uriah Heep og Jürgen Drews indledte en solokarriere i Tyskland.
Les Humphries turde efter forældelsen af hans skattesag godt at dukke op i Tyskland i 1991 og lod sig interviewe i et NDR Talk Show. Han fik derefter en pladekontrakt med det lille pladeselskab PILZ, som i 1992 udgav albummet "Spirit of Freedom", som dermed blev det sidste rigtige album med The Les Humphries Singers. Gruppen tog herefter på turne som opvarmningsband til Howard Carpendale og optrådte i et par TV-shows, sidste gang i Februar 1993. Succesen udeblev dog og Les Humphries trak sig tilbage til London og blev sær. .
En fredag eftermiddag i Oktober 1998 dukkede Les Humphries op på en avisredaktion i London og udgav sig for at være sin egen bror (han havde ingen bror) og sagde, at Les Humphries var død! Der var dog ingen der troede på ham og der blev igen stille om ham.
James Bilsbury, født i 1943 Liverpool i England og en af forsangerne i gruppen gennem næsten hele deres karriere. Han havde et hit i USA i 70'erne med "Shame Shame Shame", der nåede en førsteplads på hitlisterne derovre. Han begik i maj 2003 selvmord på et hjem for hjemløse i Bonn i Tyskland. Efter gruppens opløsning kunne han ikke få gang i en solokarriere og han endte sit liv som hjemløs alkoholiker.
Jürgen Drews, som også var en af de drivende kræfter i gruppen, planlagde i 2006 et stort comeback for gruppen. En af sangerinderne i gruppen, Lil Walker, havde også planlagt et comeback for gruppen og havde angiveligt fået samlet mange af de gamle medlemmer til formålet. Hun havde kontaktet manageren Dirk Münchow, som dog pludseligt hellere ville bruge Jürgen Drews som frontfigur. Og Jürgens Drews ville ikke lege med Lil Walker og så var der krise igen i gruppen, som nu skulle hedde "The Original Singers". Vi skal huske, at de allesammen i 2006 er godt oppe i 60'erne, men de kan alligevel mobbe hinanden som skolebørn. Der ligger en ny sang med dem fra 2007 på YouTube, som hedder "Boy Try To Run". De prøver at delvist playbacke og delvist singbacke til "Mama Loo og Rock My Soul" samme sted. Se det og dø af grin! Men hvad gør man ikke for at supplere efterlønnen og komme lidt på TV....
I efteråret 2007 bragte den tyske tv-station NDR et stort dokumentarprogram "Die Les Humphries Singers – Aufstieg und Fall einer Poplegende“ om Les Humphries om hans forretningsmetoder i Tyskland i 70'erne, både overfor sine ansatte i Les Humphries Singers og overfor de tyske skattemyndigheder. Programmet afslørede, at han havde snydt sine sangere for løn de sidste par år i midten af 70'erne og heller ikke havde betalt hverken deres skat eller sin egen. Samtidigt fortalte flere tidligere medlemmer af Les Humphries Singers om både voldelige optræden fra Les selv og svindel med lønninger og skattebetalinger. Programmet vakte stor opsigt i Tyskland og legenden om de altid glade og smilende Les Humphries Singers blev pillet totalt fra hinanden.
Kort tid efter, den 6 september 2007, kontaktede Les Humphries selv det tyske blad Bild og oplyste, at han planlagde at føre en sag mod de tyske skattemyndigheder, fordi han følte sig forkert behandlet. Man hørte dog aldrig mere fra ham om sagen.
Les Humphries døde helt anonymt 67 år gammel den 26 December 2007 af et hjertestop som følge af en lundebetændelse på Londons North Hampshire Hospital, tæt på hans bopæl i London-forstaden Alton. Hans 2 børn fra første ægteskab i 60'erne samt sønnen Danny fik først besked 8 uger efter hans død.
LINKS:
Les Humphries Singers på Wikipedia
Les Humphries ist tot - Bild.de
Les Humphries ist tot - Heute.de
Les Humphries hemmeligt begravet 18/6 2008 (tysk)
The Original Singers 2007 - "Boy Try To Run" (YouTube)
The Original Singers 2007 - "Mama Loo og Rock My Soul" (YouTube)
WWW.GLAMROCKER.DK
2008
