|
|
||||
|
Slade
blev dannet i 1966 af Noddy Holder, Dave Hill, Jim Lea og Don Povell. De
hed først The N´Betweens og senere Ambrose Slade før de så blot tog
navnet Slade. De slog igennem i 1971
med "Get Down And get With It" og kørte videre for fuld knald
med bl.a. "Mama Weer All Crazee Now", "Cum Feel The Noise"
og især juleklassikeren "Merry Xmas Everybody". Den 4 Juli 1973
var det ved at gå helt galt for gruppen, idet trommeslageren Don Povell kørte
galt hjemme i Wolverhampton med sine kæmpestore Bentley, hvorved hans kæreste
blev dræbt og han selv lå i koma i flere dage. Han vågnede op med
kraniebrud, to brækkede ben og en brækket arm. Han kom sig da heldigvis
næsten. Den dag idag har han dog stadig periodiske hukommelsessvigt og
ingen smagssans tilbage.
|
||||
|
|
|
|
||
|
Herover ser vi så Slade´s tre væsentlige LP´er, som udkom i 1972 til 1974. Og så var det egentligt næsten slut, ihvertfald for glam-udgaven af Slade. "Slayed" fra 1972 og "Sladest" fra 1973 er jo nok de to mest hårdtpumpede af Slade´s plader overhovedet og behøver naturligvis ingen præsentation for ægte glamrockere som os. "Old New Borrowed And Blue" fra 1974 var jo da en lidt mere poleret sag, men alligevel ægte Slade og indeholdt bl.a. hittene "Everyday" og "My Friend Stan". I 1975
drog de til USA for at indtage guds eget land. Her turnerede de med kæmpesucces
i 2 år. De glemte bare at sælge plader. Turneen var trods den
kunstneriske succes en dårlig
forretning, men de fire drenge havde det da sjovt. De brugte faktisk
alle deres penge derovre. Da de kom hjem til England i 1977 havde de ikke
lavet plader i 2 år og musikverdenen så anderledes ud nu. Ingen ville høre
dem, deres fans var begyndt at lytte til den nye punk-rock og Slade var
blevet historie.
|
||||
|
|
|
|
||
|
Herover ser vi Slade´s næste tre plader, som alle floppede grueligt. Både "Slade In Flame" fra 1974 og "Nobody´s Fools" fra 1976 var da overhovedet heller ikke på samme niveau som de første tre, men helt så ringe var de da ikke. Men køberne svigtede totalt. Det samme gjaldt med "Whatever Happened To Slade" fra 1977, men her synes jeg personligt at pladekøberne sov i timen, for det er en gedigen rock-skive, helt i stil med pladerne fra starten af 70´erne. Men floppede gjorde den, godt man selv købte den og nød den mens Puch´en stadig stod udenfor vinduet og man stadig kunne passe sin Wrangler-jakke....... I Juni
1977 kom Slade til København for at indtage Falkoner Teatret. Der var
plads til 2000 mennesker, men salen var ikke engang halvt fuld. Koncerten
blev rakket ned i pressen og Slade afbrød Skandinaviens-turneen før tid
og rejste hjem. Deres første LP efter hjemkomsten fra USA hed jo da
også pudsigt nok "Whatever Happened To Slade?", den nåede kun
en 48´ plads på de engelske hitlister. De mistede tilmed deres
pladekontrakt med Polydor og måtte gå tiggergang mellem Londons
pladeselskaber for at overhovedet få lov at udgive den næste plade, som
hed "Return To Base". Ingen opdagede vist at den udkom i 1979,
og den floppede totalt. |
||||
|
|
|
|
||
|
På det midterste billede herover ses Slade anno 2002. På de andre billeder er det hele som det skal være. I sommeren 1980 skulle den traditionsrige Reading Festival afvikles. Til Slade´s store held trak Ozzy Osbourne sig ud i sidste sekund og man stod og manglede en erstatning for ham den 24 August. Alle andre store navne var optaget af andre sommer-festivaller, så Slade blev trukket op af mølposen. Gruppen var ellers mere eller mindre gået i mental opløsning på det tidspunkt, men pengene lokkede. Deres plan var, at lukke og slukke for karrieren med et knald på denne kæmpefestival! Sådan skulle det ikke gå. Gruppen gav en kanonkoncert og publikum var ellevilde. Pludselig, og helt uden forklaring, var Slade inde i varmen igen. Få dage inden Reading havde de spillet for 300 mennesker i Birmingham og få uger efter Reading kunne de pludselig trække 3000 mennesker til en koncert i samme by! Kort tid efter udgav de en opsamlingsplade som på kort tid solgte mere end 200.000 eksemplarer. Op gennem 80´erne kørte Slade virkeligt med klatten hjemme i England, de udgav en del plader som solgte temmeligt godt og spillede massevis af koncerter. De turnerede faktisk rundt i England næsten hver eneste år i 80´erne. Men den den 21 Februar 1992 var det (næsten) slut, idet dette var den sidste gang forsangeren Noddy Holder og guitaristen Jim Lea optrådte med Slade. Siden
da har Don Povell og Dave Hill kørte Slade videre under navnet Slade II
og optræder stadig med gruppen gamle repertoire. De nye folk i Slade II
hedder Steve Whalley og Trevor Holiday. Fra omkring 2004 fik de så lov at
blot kalde sig Slade igen. SIDSTE NYT: Det sidste jeg har læst er, at Don Powell har en dansk kæreste og siden 2004 bor med hende i Silkeborg, og ofte turer rundt i det midtjyske natteliv. På linket herunder er der en meget komplet biografi og diskografi, samt links til mange Slade-sites. Husk at på den engelske Wikipedia er der links til alle medlemmerne fra Slade´s egne omtaler, hvor der står meget mere om dem, det er der jeg har læst om Don Powell´s danske kæreste. |
||||
|
Links: SLADE's noget rodede officielle hjemmeside Alt om Slade på den engelske Wikipedia Lise Lyng Falkenbergs Don Powell interviews Stor Slade links-samling NYT LINK
|
||||
|
|
||||
