|
WALKERS 40 ÅRS JUBILÆUMSKONCERT I VIFTEN 22 JUNI 2009
På denne lune sommeraften havde vores eneste ægte danske glamhelte inviteret venner, bekendte og dedikerede fans i Viften i Rødovre til en aften i nostalgiens tegn. Som gammel kollega til Poul fra de sene 70ere havde jeg den ære at komme på deltagerlisten sammen med nogle venner og Fru Glamrock. Jeg vil fra starten sige, at jeg som knægt i 70erne ikke var den store Walkers-fan, men inde fra skabet da syntes om en del af deres sange. Men vel ude fra samme skab var det Sweet og Slade der primært snurrede på Philips-pladespilleren og der var ingen Torben & Co-plakater på mine vægge. Men nu er tiden gået og Walkers er pludseligt blevet et trygt og meget aktuelt nærværende dansk holdepunkt i retroens og glamrockens ulidelige spejl. Hvis man i 2009 går en tur ned af en tilfældig gade og betragter de jævnaldrende medborgere man passerer på sin vej, vil man på dame-fronten mest møde pæne damer med elegant kortklippet frisure og smarte løstsiddende bukser og matchende bluse. Men denne tirsdag aften foran Viften i Rødovre var der andre boller på suppen: En stor gruppe midaldrende fruer & frøkner med langt babehår ned af ryggen og stramme blue jeans og ditto bluser eller skjorter samt elegante støvler eller høje hæle havde på forunderlig vis fundet vej til Rødovre. Det samme havde en tilsvarende stor flok ligeså gamle/unge herrer i Wranglerjakker med nittede læderbælter og absolut længere hår end gennemsnittet for midaldrende herrer. Ingen havde dog kunnet finde stålkammen eller børsten frem til forlommen på Wrangler-jakken, flovt....! Historien om Walkers og gruppens besætninger gennem årene har andre beskrevet utallige steder, så den holder jeg fingrene fra. Det hele kan om ikke andet findes på gruppen herlige nye hjemmeside. Faktum i 2009 er, at de eneste to aktive tilbageværende medlemmer på scenen er Torben Lendager og Poul Dehnhardt sammen med 3 nytilkomne musikere. Disse 3 er nu ikke helt tilfældigt udvalgt, da især Chris Paulsen på bas er en gammel ven af gruppen og har spillet med i Walkers mange gange også i 70erne når Jan Hansen ikke havde tid. Chris er samtidigt ungdomsven med Torben fra de sene 60ere. Vi var alle samlet for at fejre vores glammede musikalske helte, som havde inviteret os til en lukket koncert for at fejre deres 40 års jubilæum. At tænke på, at det er 40 siden at de blev dannet og at vi alle derfor er blevet 40 år ældre vil jeg springe meget hurtigt og elegant over i denne artikel. Vi holder os til musikken og stemningen i Viften! Både Torben og Poul havde laddet deres rollatorer stå udenfor scenen men alle vi unge blandt publikum havde meget passende alligevel fået stole at sidde på under musikfesten. Aftenen startede med af Torben og Poul cirkulerede i salen og skrev autografer og snakkede med folk, hvilket var enormt hyggeligt og nærværende. Kl. 20:15 startede balet på scenen så med hittet "Fire" på fuld knald. Toastmaster var Lennart fra Fede Finn & Funny Boys, som ind imellem kom på scenen og fyrede jokes af og fortalte lidt anekdoter om Walkers og andet gas. Midt i showet skulle der hyldes nogle forskellige folk på scenen, dette forløb desværre lidt kaotisk, idet flere af dem ikke kunne findes i salen og derfor slet ikke kom op på scenen. Men dette efterlod blot et indtryk af privat fest og et højere niveau af improvisering end til en "normal" koncert. På et tidspunkt valgte Torben at hylde gruppens store inspirator, ven og studiemusiker på alle deres plader Tommy Seebach, hvilket faktisk medførte aftenens største og længte bifald. RIP Tommy, wherever you are! Nå, nu til musikken. Da jeg ikke har set Walkers på en scene efter gendannelsen i 2000 var mine forventninger til det rent musikalske vel lidt blandet. De er jo ikke helt unge mere. Men her må jeg sgu´ sige, at jeg blev voldsomt og positivt overrasket. Det rockede og svingede jo! Desværre havde man smidt et par ballader (vel mest til "tøserne" oppe foran scenekanten ) ned i setlisten, hvilket jeg personligt godt kunne have undværet. Men hovedparten af koncerten bestod af alle de gammelkendte mere eller mindre rockede numre, som de altså trykkede af som et ægte rockband. Der var fantastisk god lyd i Viften og klart mere rock på drengen end på pladerne i sin tid. Torben fik lov at fyre et par af sine egne hits eller kompositioner fra efter Walkers-tiden af, bl.a. Grand Prix-hittet "Hallo Hallo" fra 1990, den kunne jeg godt have undværet. Til gengæld var aftenens største dansehit (undskyld Poul) helt klart "Vi Holder Fest" fra 1979, hvor især de unge damer (!) i salen kom op fra stolene og fik svinget skankerne. Senere spillede de Torbens "En Kort Kort Sommer", som ihvertfald for mig var en overraskende fed rocksag fra scenen. Stor cadeau til især Finn Gustavsson på spaden, som virkeligt trykkede den af, både med rytmeguitaren, men i særdeleshed også i nogle soloer som var (undskyld udtrykket) langt over den gamle Walkers-stil. Wow! Senere kom Pouls bror Dennis Dehnhardt ind og supplerede som ekstraguitarist i et par numre med stor succes. På bagscenen var der i det nye årtusindes ånd opsat en storskærm, som gennem hele koncerten viste billeder fra gruppens karriere. Dette gav ind imellem applaus fra salen, for det var ikke alle billederne der var helt seriøse! Samtidigt gav storskærmen mulighed for at sprede lidt glitter og glimmer hele koncerten, så på den måde kunne den teknologiske nutid gøre fortiden mere levende. Ikke al udvikling er dårlig. Via denne storskærm kunne man jo så også lige sammenligne de herrer på scenen fra 70erne til idag. Det var godt de havde skiftet tøjstil til dagens event.... Aftenens højdepunkt var dog nok, da den herlige originale guitarist Gert Michelsen pludseligt dukkede op på scenen og spillede med på nogle af de sidste numre. Så var det visuelle indtryk af gamle dage på det nærmeste fuldendt og det var tydeligt at han hyggede sig, især da han fyrede sit berømte selvkomponerede riff af i "Striptease" til sidst i koncerten. Gert har været så venlig at bevare sit lange glam-hår fra gamle dage, så her var der nu ægte retro på de skrå brædder. Både Torben og Poul er fulgt med tiden, sådan rent udseendemæssigt ihvertfald hæhæ, men Gert var ægte glam - tak for det Gert, du gjorde en forskel! Jeg gik fra Viften med en vidunderlig følelse af både retro og nostalgi samt at have været sammen med en flok ligeså store håbløse nostalgikere som mig selv, både på scenen men især blandt de andre publikummer. Samtidigt blev jeg sgu´ overrasket over den høje musikalske kvalitet fra de gamle drenge. Jeg har set Walkers flere gange på TV gennem de sidste år, og egentlig ikke været specielt imponeret. Men på en livescene kan de stadigvæk få folk op af stolene med deres blanding af gammel og ny rocksound. Der er ikke noget tynd bubblegum-sound tilbage der. Torben er en hel historie for sig selv, som Lennart sagde fra scenen, så er han faldet i gryden med trylledrik som barn og gør stadig Obelix til skamme. Hold kæft hvor var der karisma og knald på den lille lort fra start til slut! Samme dag som koncerten var iøvrigt officiel udgivelsesdag for Walkers´ store CD-box med alle deres 3 gamle LP´er fra 70erne samt en DVD og en flot booklet. Naturligvis kunne boxen købes på stedet, sammen med Torbens nye biografibog og nogle jubilæums T-shirts. Jeg købte boxen og iførte Fru Glamrock en 40 års jubilæums T-shirt. Jeg må jo erkende at jeg aldrig købte nogen af LP´erne dengang de udkom. Boxen har efterfølgende alligevel overrasket mig, der er mere fed musik på end jeg havde ventet. Især er mange af bonusnumrene, som primært en singlepladernes A- og B-sider, et herligt genlyt. Aftenen sluttede med at gruppens medlemmer igen kom ned i salen og skrev flere autografer og hilste på flere venner, bekendte og fans. Jeg bukker og takker for en stor musikalsk oplevelse, i både retroens og nutidens tegn. GLAM RULES!
www.glamrocker.dk 2009
|
||
|
|
||
